GTA 6 er den nyeste version af Grand Theft Auto-serien, som har været blandt verdens mest populære spil siden slutningen af 1990’ere. Herunder kan du læse alt, der er værd at vide om GTA 6 til PS5 på nuværende tidspunkt, ligesom du får et bud på, hvornår du kan købe GTA 6.
Køb GTA 6: Hvornår udkommer GTA 6, og hvad kan vi forvente?
GTA 6 er lige på trapperne, og det er blandt de helt store samtaleemner hos gamere over hele verden lige nu. Selvom Rockstar Games, der udgiver spillene, endnu holder kortene tæt ind til kroppen, svirrer rygtemøllen på de sociale medier og store, internationale fora.
I denne artikel kan du læse mere om, hvornår GTA 6 udkommer, samt hvad du kan forvente af gameplayet. Selvom der endnu ikke er meldt noget konkret ud, er der stadig nogle ting, som vi ved med sikkerhed – og dem får du serveret herunder sammen med de rygter, der på nuværende tidspunkt går om spillet.
Hvor kan jeg købe GTA 6?
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at du på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at købe GTA 6 til PS5 eller nogle af de andre PlayStation-konsoller, da det endnu ikke er udkommet.
Det betyder imidlertid ikke, at du er nødt til at undvære GTA, hvis du køber en PlayStation 5. RockStar Games arbejder lige nu på højtryk for at få den restaurerede version af GTA 5 klar, så det kan spilles på PlayStation 5.
Det vides endnu ikke, hvornår det ser dagens lys, men det bliver formentligt i første halvår af 2021. Det er blevet annonceret, at det udkommer sammen med et online-spil, der bliver tilgængeligt for alle, der har et PlayStation Plus-medlemskab.
Når GTA 6 udkommer, vil det formentlig blive sat til salg hos alle de store webshops, der sælger PS5-spil. Det betyder, at det bliver nemt at få fingrene i, ligesom du også kan købe GTA 6 hos PlayStation Store.
Hvornår udkommer GTA 6?
Selvom vi intet ved med sikkerhed, er rygterne begyndt at svirre lige så stille og roligt – så hvornår udkommer GTA 6 egentlig? Det er ikke noget simpelt spørgsmål, fordi vi endnu ikke har nogle officielle udmeldinger.
Alligevel ved vi dog, at udviklingen har været i gang siden 2012 – altså cirka et års tid, før det sidste GTA-spil udkom. I mellemtiden har der været fokus på at få det nyeste Red Dead Redemption-spil klar, som udkom i 2018.
Det betyder dog, at Rockstar Games lige nu knokler på højtryk for at få GTA 6 klar til udgivelse. I bedste fald betyder det, at GTA 6 udkommer i slutningen af 2021, men realistisk set, skal du nok regne med, at det udkommer tidligst i 2023, hvis du vil undgå at blive for skuffet.
GTA 6 udkommer eksklusivt til PlayStation 5
Hvis du vil være blandt de første, der får fingrene i det nye GTA 6, når det udkommer, så bør du se at få anskaffet dig en PlayStation 5. Ifølge rygter fra nyhedsmediet Dexerto, vil spillet nemlig udelukkende kunne spilles på PlayStation 5 den første måned.
Efterfølgende vil det blive udgivet, så det kan spilles på alle andre kompatible konsoller. Konklusionen er draget på baggrund af en post fra Pastebin, som er skrevet af tredjepartsudvikler fra Europa, der tidligere har hjulpet med at udvikle en AAA-titel, der skulle lanceres i 2020.
Ifølge samme kilde har Sony betalt et stort beløb for at få de eksklusive rettigheder til spillet på PS5-konsollen. Kilden skulle være så troværdig, at det altså er blevet til et mere eller mindre ‘officielt’ rygte, som er blevet delt vidt og bredt.
GTA 6 og PlayStation 5 er et fremragende match
Hvis det viser sig, at rygtet om, at GTA 6 udkommer til PlayStation 5 og bliver en såkaldt exclusive i den første måned, er der tale om en positiv aftale både for Rockstar Games og Sony. Sonys konsol har nemlig ray tracing-teknologi og understøtter 8K-opløsning.
Begge er specifikationer, der matcher det avancerede GTA 6-spil på bedste vis. Her er tale om et realistisk open-world spil, hvor grafikken udgør en stor del af den samlede spiloplevelse – og sådan et har Sony brug for, når de skal vise, hvilken kraftmaskine de netop har lanceret.
Der er intet, som tyder på, at du kommer til at kunne købe GTA 6 til PlayStation 4 eller Xbox One – det skulle efter sigende blive en PS5 og Xbox Series X/S-exclusive, hvilket giver god mening, da de nye konsoller er langt kraftigere end forgængerne.
Hvad ved vi om GTA 6 på nuværende tidspunkt?
Der har endnu ikke været mange udmeldinger om GTA 6, og det skyldes, at spillet endnu ikke er færdigudviklet. Selvom der begynder at komme flere og flere rygter, har vi endnu ikke fået nogle officielle udmeldinger fra Rockstar Games, hvilket betyder, at vi formentlig ikke er tæt på en egentlig release endnu.
Som regel begynder der at blive lækket troværdige informationer, når vi begynder at nærme os, og det har på nuværende tidspunkt været sparsomt. Til gengæld er der flere rygter, som anses som værende så troværdige, at de har en berettigelse til at blive delt.
En række rygter og lækkede informationer tyder på, at GTA 6 kommer til at foregå i flere end ét land. En af disse skulle være Vice City, som blev introduceret i 2002 til PlayStation 2. Samt en by, som er stærkt inspireret af Rio de Janeiro.
Spillets omdrejningspunkt skulle efter sigende være handel med narkotika, ligesom spillet rygtes at være kraftigt inspireret af Narcos-serien, der handler om Pablo Escobars kokain-imperium.
Således skulle handlingen og spillets missioner være centreret omkring narkosmugling mellem Sydamerika og USA i 1970’erne og 1980’erne, og hovedpersonen rygtes at være en narkobaron ved navn Ricardo.
Herudover har der været flere rygter om, at vejret kommer til at have en stor indflydelse på spillet – og i en langt højere grad, end det tidligere har været tilfældet. Det forventes derfor, at der kan opstå orkaner, oversvømmelser, skybrud og lignende vejrfænomener, som har en indflydelse på handlingen i spillet.
Da spillet foregår i 1970’erne og 1980’erne, skulle biler, bygninger og andre elementer skifte, i takt med at tiden går. Det er altså ikke de samme biler gennem hele spillet, hvilket er endnu en feature, som ikke har været set før i GTA-regi.