PlayStation 5 Controller

Den nye PS5 controller er også en del anderledes end de controllere vi har set fra PlayStation. Eftersigende skulle den give en helt ny brugeroplevelse end de tidligere modeller, og dette skyldes især den helt nye DualSense teknologi.

Der er som sagt rigtig mange der har været glade for DualShock controlleren der fulgte med til PlayStation 4, og denne nye controller har da også beholdt en række af de elskede features.

Den nye PS5 DualSense controller:

  • Haptisk feedback
  • Adaptive triggers
  • Ny “Create”-knap
  • Indbygget mikrofon
  • Gtmhub (ikke bekræftet)

PS5 Controller: DualSense’s nye funktioner

Dette er altså en række funktioner vi ikke har set i de tidligere modeller, så der er rigtig meget at glæde sig til ved den nye PlayStation 5 controller.

Den haptiske feedback feature vil erstatte rumble funktionen fra DualShock controlleren, hvor brugeren kunne opleve intense vibrationer ved forskellige handlinger i spillet. Dette var ikke specielt fintunet til brugeroplevelsen. Haptisk feedback derimod, giver brugeren følelsen af at røre ved objekter i spillet, som betyder at controlleren vil afgive vibrationer eller bevægelser for at simulere en følelse af at røre eller opleve et objekt eller en handling i spillet.

Controlleren har altså en langt bedre indlevelsesfunktioner end DualShock controlleren. Kombineret med 3D-lyden, vil det give en helt unik brugeroplevelse, og eftersigende skulle det være en ret vild oplevelse første gang man spiller med denne controller.

Det er dog stadig muligt at bruge sin PlayStation 4 controller til den nye PS5, men der er god grund til at overveje at investrere i DualSense controlleren. Forestil dig et spil hvor du kører på en asfalteret vej, hvor du vil kunne opleve følelsen af en ru overflade via den haptiske feedback og de adaptive triggers. Sammen med 3D-lyden i konsollen, vil det give en langt bedre indlevelse i spillet end tidligere muligt.

PS5-controller med adaptive triggers og haptisk feedback

De adaptive triggers er endnu en ny feature ved DualSense controlleren. De skulle ifølge Sony selv være indbygget i trigger-knappen. Disse adaptive triggers har til formål at simulere handlinger mere præcis, og dette vil understøtte den haptiske feedback i brugeroplevelsen. Den haptiske feedback kombineret med adaptive triggers, vil skabe en helt unik virkelighedsfølelse under spillet, og det er en kombination vi aldrig før har set i en controller.

PS5 controller med ”Create-knap”

Derudover vil controlleren have en ”Create”-knap indbygget. PlayStation 4 controlleren havde en ”Share”-knap indbygget, men denne er droppet til fordel for ”Create” ved den nye PS5 controller. Den vil dog stadig have samme funktion, og mere til. Den vil give brugeren mulighed for at skabe indhold via spillet, som så vil kunne deles med omverdenen, eller blot dig selv. På denne måde kan du gå tilbage og se dit eget indhold, eller dele det med vennerne.

PS5 controller med indbygget mikrofon

Den nye PlayStation 5 controller vil også stadig have en lyd-jackstik. Det giver dig mulighed for at tilslutte dine egne høretelefoner eller headset. Som noget helt nyt vil der være en indbygget mikrofon i PS5 controller, og dette er ret unikt. Det giver dig mulighed for at kommunikere med dine venner eller medspillere, uden at bruge et headset med mikrofon. Lyden går direkte via controlleren. Dette vil gøre brugeroplevelsen meget nemmere, og det vil gøre spillet med vennerne mere frit og levende.

PS5 controller med længere batterilevetid

Derudover har Sony sagt at de vil fokusere på et godt indbygget batteri, og dermed længere spiltid på en opladning, samt en lettere controller, på trods af de mange nye features der er tilføjet til PlayStation 5 controller. De har samtidig rykket LED lightbaren fra DualShock controlleren fra toppen af controlleren til omkring touchpaden. Dette skulle ifølge Sony selv give et bedre udseende og følelse.

Relateret tilbehør: Controller dock til opladning

PS5 Controller design farver

Ud fra de billeder vi hidtil har set af DualSense controlleren, er farverne grå og sort. Her følger de den røde tråd i det anderledes design vi ser med selve konsollen. Dog er der rygter om at der muligvis også produceres en helt sort controller, da der florerer en række lækkede billeder af denne på nettet. Dette er dog ikke bekræftet endnu, men det er højst sandsynligt at det bliver muligt at vælge farve. Det har vi også tidligere set med controllerne til de tidligere PlayStations, hvor man i årene efter udgivelsen, har kunne købe controllere i diverse farver. Der er rent faktisk mere end 30 forskellige controllere til PS4, så vi har høje forventninger til DualSense PS5 controller.

Hvad kan du forvente af det nye PS5 design?

Der er dog ikke udgivet en liste over de fulde specifikationer for PS5 controller endnu, men ud fra hvad vi ved indtil videre, så tegner det rigtig godt for den nye PlayStation 5. Der er videreudviklet på mange features fra dens forgænger, og tilføjet flere nye features for en bedre brugeroplevelse. Alle de nævnte features er officielt offentliggjort af Sony selv, og vi kan derfor bekræfte at den kommer til at indeholde alle disse features. Du får alt det bedste fra DualShock controlleren, men disse funktioner er forbedret og optimeret, og kombineret med haptisk feedback og adaptive triggers, bliver det højst sandsynligt en ret vild oplevelse at gå fra DualShock til DualSense.

Du kan også læse hvad Sony selv siger om deres nye controller i deres officielle blog post.