Suda51’s No More Heroes 3 er en eksplosion af kreativitet og absurd humor. Med PS5-udgivelsen løftes den tekniske præsentation markant, men kan det rette op på originalens skønhedsfejl? Spillet er forbedret og mere flydende, men det er stadig en polariserende oplevelse, der ikke er for alle.
Historie og univers
I No More Heroes 3 vender vi tilbage til den karismatiske otaku-lejemorder Travis Touchdown. Denne gang står han over for en intergalaktisk trussel: En gruppe onde superhelte anført af alien-prinsen FU, som vil erobre Jorden. Historien er en rendyrket parodi og kærlighedserklæring til sci-fi og popkultur, fyldt med outrerede øjeblikke, sarkastisk dialog og brud på den fjerde væg.
Fortællingen er bevidst fragmenteret, og skiftene mellem storslåede bosskampe og Travis’ trivielle hverdagspligter kan virke abrupte. Dette er dog et bevidst stilvalg, der kendetegner Suda51’s spil; fokus er på stil og den vanvittige rejse, ikke på logisk sammenhæng.
Gameplay
Gameplayet er en blanding af hektiske kampe, åben verden-udforskning og absurde minispil. Kampsystemet, som kombinerer lette og tunge angreb med Travis’ Beam Katana, føles præcist og responsivt. På PS5 sikrer den stabile billedrate på 60 fps en mærkbart mere flydende kampoplevelse. Travis’ wrestling-greb og Death Glove-færdigheder tilføjer desuden taktiske muligheder til kampene.
Bosskampene er spillets absolutte højdepunkt. Hver boss fungerer som et unikt puslespil med eget design og angrebsmønster, der tvinger spilleren til at tilpasse sin strategi. Kampene er intense, kreative og absurd underholdende, fyldt med overraskelser.
Desværre skuffer spillets åbne verden. Byen Santa Destroy og de øvrige områder er livløse og føles tomme. Selvom sideaktiviteter som græsslåning og affaldsindsamling har en vis humoristisk værdi i starten, bliver de hurtigt en monoton tjans. De markant hurtigere indlæsningstider på PS5 gør dog transport mellem områderne mindre frustrerende.
Grafik og præsentation
Den visuelle opgradering på PS5 er en klar fordel. Opløsningen er skarpere, og farverne er mere levende, hvilket fremhæver spillets unikke cel-shaded stil. Sammenlignet med den originale Switch-version er teksturer forbedret og billedraten stabil, hvilket giver en mærkbart mere poleret oplevelse.
Spillets visuelle design er tro mod Suda51’s signaturæstetik med neonfarver, retro-elementer og stiliseret grafik. Selv med opgraderingen er spillet dog teknisk beskedent i forhold til, hvad PS5 kan præstere. Visse områder fremstår stadig uinspirerede, og animationerne mangler den sidste finesse.
Lydsiden er en anden af spillets store styrker. Musikken spænder fra pumpende elektroniske beats til rock, der perfekt komplementerer den kaotiske energi. Stemmeskuespillet er i topklasse, hvor især Robin Atkin Downes igen leverer en uforglemmelig præstation som Travis Touchdown med sin karakteristiske charme og attitude.
PS5-forbedringer
Ud over den forbedrede grafik og billedrate udnytter spillet også DualSense-controllerens funktioner. Haptisk feedback og adaptive triggere giver kampene en mere taktil dimension, som gør hvert sving med Travis’ Beam Katana mere tilfredsstillende. Kombineret med de lynhurtige indlæsningstider forbedrer dette spillets flow markant.
Konklusion
No More Heroes 3 på PS5 er den teknisk bedste version af et unikt og underholdende actionspil. Det leverer fortsat overlegen action, humor og stil, men er stadig hæmmet af de samme problemer som originalen: en livløs åben verden og repetitive sideaktiviteter.
Er du fan af Travis Touchdowns bizarre univers og Suda51’s kompromisløse spildesign, er PS5-versionen en oplagt opgradering. For nye spillere er dette den definitive måde at opleve spillet på, men vær forberedt: No More Heroes 3 er et nichespil, der kræver, at du omfavner dets absurditet og accepterer dets fejl for at kunne nyde det fuldt ud.