A Plague Tale: Requiem er den længe ventede efterfølger til det prisbelønnede A Plague Tale: Innocence. Udviklet af Asobo Studio og udgivet af Focus Entertainment, leverer spillet en medrivende og emotionelt ladet rejse, der bygger videre på forgængerens stærke fundament. Med forbedret gameplay, storslået grafik og en dybere fortælling indfrier Requiem langt hen ad vejen de høje forventninger, der har omgivet udgivelsen. Men er det nok til at gøre det til en moderne klassiker?
Historie og karakterer
Historien fortsætter med søskendeparret Amicia og Hugo de Rune, der endnu engang står over for store prøvelser. Hugo er stadig plaget af sin mystiske sygdom, der knytter ham til en dyster magt, og Amicia kæmper for at beskytte sin bror mod både fjender og den altopslugende pest, som har taget form af millioner af rotter.
Fortællingen i Requiem er endnu mere mørk og dyster end forgængeren. Asobo Studio formår at skabe en følelsesladet narrativ, der balancerer mellem håb og desperation. Karakterudviklingen er en af spillets stærkeste sider – især Amicia, som tydeligvis bærer det tunge ansvar, der følger med hendes rolle som beskytter. Hendes indre konflikt og Hugos naive uskyld skaber en rørende dynamik, der forstærker historiens følelsesmæssige vægt.
Gameplay
På gameplay-fronten udvider Requiem de stealth- og overlevelsesmekanikker, der gjorde forgængeren unik. Der er flere måder at tackle udfordringer på, hvad enten det er gennem list, direkte konfrontation eller kreative brug af miljøet. Amicia har nu adgang til nye våben og værktøjer, såsom armbrøsten, der tilføjer et ekstra lag til kampene.
Den største forbedring er dog Hugos evner. Hans forbindelse til rotterne er nu en central del af gameplayet, hvor spilleren kan kontrollere sværmene for at overmande fjender eller udforske utilgængelige områder. Denne mekanik er både spændende og nervepirrende, da den giver en følelse af magt, men samtidig understreger Hugos skrøbelighed.
Spillets pacing kan dog føles ujævn. Nogle sektioner er dybt engagerende, mens andre føles gentagende og trækker tempoet ned. Dette kan især mærkes i længere stealth-segmenter, der nogle gange føles unødvendigt langtrukne.
Grafik og lyd
Grafikken på PS5 er intet mindre end imponerende. Fra de solbeskinnede marker til de mørke og rotteplagede katakomber er miljøerne utroligt detaljerede og stemningsfulde. Ray tracing og dynamisk lys er brugt med stor effekt, hvilket giver spillet en cinematisk kvalitet. Ansigtsanimationer og karaktermodeller er også et stort skridt fremad sammenlignet med Innocence.
Lydsiden er lige så fremragende som grafikken. Musikken, komponeret af Olivier Derivière, er stemningsfuld og understøtter spillets følelsesmæssige intensitet. Lydeffekterne, især rotternes hyl og hvislen, skaber en konstant følelse af fare, mens stemmeskuespillet er stærkt hele vejen igennem, med særligt gode præstationer fra Amicias og Hugos skuespillere.
Udfordringer og svagheder
Selvom A Plague Tale: Requiem er en teknisk og narrativ triumf, er det ikke uden problemer. Spillets kontrol kan til tider føles lidt stiv, især i hektiske kampsituationer. Derudover er der en vis grad af gentagelse i missionerne, som kan tage noget af spændingen ud af oplevelsen.
En anden udfordring er spillets længde. Med en spilletid på omkring 15-20 timer er Requiem længere end sin forgænger, men nogle sektioner kunne med fordel have været trimmet for at bevare intensiteten. Dette gør, at spillet til tider mister sit momentum.
Konklusion
A Plague Tale: Requiem er en værdig efterfølger, der bygger videre på forgængerens styrker og udvider universet med større ambitioner. Historien er gribende, grafikken er betagende, og gameplayet tilbyder flere nuancer end før. Selvom spillet ikke undgår gentagelser og ujævn pacing, er det en oplevelse, der bliver siddende længe efter, man har lagt controlleren fra sig.
Hvis du elskede A Plague Tale: Innocence, er Requiem et must-play. Det er en følelsesladet og visuelt imponerende rejse, der viser, hvad Asobo Studio formår på PS5-platformen. På trods af sine små fejl står A Plague Tale: Requiem som et af de mest mindeværdige spil i nyere tid.