ArcRunner er et roguelike actionspil med en sci-fi-inspireret cyberpunk-æstetik, der forsøger at balancere intense kampe, smukke omgivelser og en gradvist udfordrende progression. Udviklet af Trickjump Games og udgivet af PQube, bringer spillet en energisk og futuristisk oplevelse til PlayStation 5. Men hvordan klarer det sig i en genre fyldt med hård konkurrence? Lad os dykke ned i detaljerne.
Historien: En klassisk sci-fi præmis
ArcRunner præsenterer spillerne for en velkendt, men effektiv sci-fi-historie: Du spiller som en genetisk rekonstrueret androide, der er sendt på en mission for at genstarte KORE, en kunstig intelligens, der er gået rogue. Denne præmis skaber en fornuftig ramme for spillets handling og progression, men historien tager aldrig for alvor fat i spilleren. Narrativet tjener mest som en baggrund for gameplayet, hvilket er typisk for roguelike-genren, men det kunne have været mere engagerende med dybere karakterudvikling eller plotdrejninger.
Gameplay: Hurtig, hektisk og gentagende
ArcRunners gameplay er hjertet af oplevelsen, og det er her spillet virkelig skinner – i hvert fald til en vis grad. Spillet kombinerer tredjepersonsskydning med roguelike-elementer som tilfældigt genererede baner og opgraderinger. Kampe er intense, hurtige og kræver konstant bevægelse og præcision, hvilket gør hver session udfordrende og underholdende.
Spillet tilbyder flere klasser at vælge imellem, som hver har unikke evner og spilmekanikker. Fra den smidige Ninja til den mere tanky Soldier, giver variationen spillerne frihed til at eksperimentere med forskellige spillestile. Samtidig kan man samle opgraderinger og våben undervejs, hvilket bidrager til den konstante fornemmelse af progression.
Desværre lider spillet under gentagelse. Selv med de tilfældigt genererede niveauer kan miljøerne og fjendetyperne føles monotone efter nogle timers spil. Derudover mangler spillet en dybere strategisk dimension, som mange andre roguelikes mestrer, hvilket betyder, at oplevelsen hurtigt kan blive mekanisk.
Grafik og lyd: En cyberpunk-drøm
Visuelt er ArcRunner en fryd for øjet. Spillet emmer af neonfarver og futuristiske bylandskaber, der minder om klassiske cyberpunk-værker som Blade Runner. Banerne har en glat og stiliseret æstetik, der komplementeres af lyseffekter og detaljerede fjendedesigns. PS5-versionen drager fordel af den kraftige hardware, og spillet kører jævnt med stabile billedhastigheder og hurtige indlæsningstider.
Lydsporet passer perfekt til spillets stemning. Den elektroniske musik er pulserende og holder spilleren i en høj energi, mens lydeffekterne fra våben og fjender er tilfredsstillende. Dog kunne stemmeskuespillet – eller mangel på samme – have tilføjet mere dybde til spillets verden.
Multiplayer: Bedre sammen
En af ArcRunners stærkeste funktioner er dens multiplayer-tilstand. Spillet understøtter co-op, hvilket gør det muligt at spille med venner og arbejde sammen for at nedkæmpe horder af fjender. Dette tilføjer en ekstra dimension til spillet, da samarbejde og koordination ofte belønnes i de kaotiske kampe. Multiplayer løfter spiloplevelsen betydeligt, især når spillet begynder at føles repetitivt i singleplayer-tilstand.
Udfordringer og holdbarhed
Som med de fleste roguelikes er ArcRunner svært, og du vil dø mange gange. Dette er en del af charmen ved genren, men det kan også blive frustrerende, især når progressionen føles langsom, og banerne begynder at gentage sig selv. Spillet mangler den dybde og variation, som gør konkurrenter som Hades eller Returnal så engagerende over længere tid.
Konklusion
ArcRunner på PS5 er et solidt roguelike, der især vil appellere til fans af cyberpunk og actionfyldte skydespil. Med hurtige kampe, flotte visuals og en underholdende co-op-tilstand har spillet meget at tilbyde. Desværre trækker mangel på variation og en lidt flad historie oplevelsen ned.
Hvis du er på udkig efter et flot og actionpakket sci-fi-eventyr, er ArcRunner værd at prøve – især hvis du har venner at spille med. Men hvis du søger en dybere roguelike-oplevelse, er der andre spil, der gør det bedre.