Ubisoft har i samarbejde med Lightstorm Entertainment og Disney bragt os Avatar: Frontiers of Pandora, en åben-verden action-eventyr titel, der tager spilleren med tilbage til James Camerons fantastiske univers. Dette spil følger i fodsporene af den succesrige filmfranchise og forsøger at udvide verdenen på Pandoras mystiske måne med nye historier, steder og oplevelser. Selvom spillet har masser af potentiale, er det ikke uden sine fejltrin. Her er en grundig anmeldelse af PS5-versionen af Avatar: Frontiers of Pandora.
En Visuel Oplevelse Uden Lige
Det første, der springer i øjnene, er det visuelle. Ubisoft har virkelig formået at genskabe Pandoras fortryllende skove, flyvende bjerge og eksotiske dyreliv i en grad, der er lige så imponerende som filmene. Brug af PS5’s kraftfulde hardware betyder, at hver detalje, lige fra de bioluminescerende planter til Na’vi-folkets majestætiske udseende, er en fryd for øjet. Ray tracing og HDR bidrager til en imponerende atmosfære, især i nattscener, hvor Pandora virkelig skinner.
Miljøerne er storslåede og får dig til at føle, at du faktisk er på en fremmed planet. Når du flyver på en banshee (Ikran) over Pandoras frodige landskaber, er det svært ikke at blive overvældet af ærefrygt over skalaen og skønheden i omgivelserne. Dog kan der opstå frame rate dyk, især under de mest hektiske kampe eller i tæt befolkede områder, hvilket kan være en frustrerende oplevelse på en ellers teknisk imponerende platform som PS5.
Historien: En Lidt Flad Tilføjelse til Avatar-universet
Historien i Avatar: Frontiers of Pandora følger en ny Na’vi, der bliver en nøglespiller i kampen mod menneskets kolonisering af Pandora. Selvom settingen har masser af potentiale, formår historien desværre ikke helt at leve op til filmens episke narrativ. Karaktererne føles til tider flade og uden dybde, og mens spillet forsøger at give os en personlig rejse med fokus på Na’vi-folkets kulturelle og åndelige arv, lander det ikke altid effektivt.
Hovedmissionerne kan til tider føles repetitive, og sideopgaverne formår heller ikke altid at tilføje særlig meget værdi til den samlede oplevelse. Historiefortællingen har et godt fundament, men mangler den emotionelle slagkraft, der gjorde filmene til et globalt fænomen.
Gameplay og Kampsystem
Gameplayet blander exploration, platforming og kampe i en åben verden-stil, som vi kender fra andre Ubisoft-spil som Far Cry og Assassin’s Creed. Du får mulighed for at udforske Pandoras vilde skove, flyve på ryggen af en banshee og bekæmpe både dyr og menneskelige fjender i store, åbne slagmarker. De første timer af spillet er utroligt spændende, især når man lærer at mestre Na’vi’ernes unikke kampevner og taktikker.
Men efterhånden begynder spillet at vise sine svagheder. Selvom det er sjovt at udforske den åbne verden, bliver kampsystemet hurtigt gentagende. Na’vi’ernes våben, såsom buer og forskellige primitive værktøjer, føles fede i starten, men mangler den variation og progression, der er nødvendig for at holde spillerens interesse fanget i længden. Fjendetyperne er heller ikke særlig varierede, hvilket får kampe til at føles som gentagelser efter de første par timer.
Ubisoft har dog implementeret en del RPG-elementer, hvor du kan opgradere din Na’vi med nye evner og udstyr. Dette system er forholdsvist simpelt, men giver en god fornemmelse af progression og tilpasning, så du kan skræddersy din spillestil.
Pandora som Åben Verden
En af de store trækplastre for spillet er den åbne verden, og her formår Ubisoft at levere et Pandora, der er både smukt og varieret. Verdenen føles levende, fyldt med flora og fauna, der reagerer på din tilstedeværelse. Det er en fornøjelse at fare vild i de frodige skove eller at opdage nye områder. Men ligesom med mange andre åbne verdensspil kan det blive trættende at lave de samme slags sideaktiviteter igen og igen.
Der er et væld af ting at lave i Frontiers of Pandora, men mange af dem føles mere som fyld end som værdifulde bidrag til spiloplevelsen. Ubisoft har fulgt deres velkendte formel med mange markører på kortet og aktiviteter som at samle ressourcer, klare små opgaver for lokale stammer eller at bekæmpe fjendtlige styrker. Desværre ender mange af disse aktiviteter med at føles ensformige, hvilket kan få spillet til at føles som en lang grind.
Konklusion: En Blandet Oplevelse
Avatar: Frontiers of Pandora er en visuelt imponerende oplevelse, der byder på masser af storslåede øjeblikke og en fortryllende verden at udforske. Men bag det visuelle mesterværk gemmer der sig et spil, der kæmper med gentagelser og en historie, der aldrig helt rammer den følelsesmæssige dybde, som mange fans måske håber på.
For fans af Avatar-universet vil spillet uden tvivl være et must-play blot for at genopleve magien fra Pandora. Men for dem, der leder efter et dybt, engagerende gameplay eller en uforglemmelig fortælling, kan Frontiers of Pandora måske føles som en smuk, men lidt overfladisk oplevelse.