Edge of Eternity, udviklet af det lille franske studie Midgar Studio, er en JRPG-inspireret titel, der byder på stor ambition og klare referencer til klassiske spil som Final Fantasy og Xenoblade Chronicles. Efter en længere udviklingstid og en tidligere udgivelse på PC, har spillet nu fundet vej til PlayStation 5. Mens det på mange måder er imponerende for et indieprojekt, falder spillet desværre også i flere fælder, der gør oplevelsen mindre poleret end dens forbilleder.
Historien: En klassisk kamp mod en overvældende trussel
Historien i Edge of Eternity drejer sig om søskendeparret Daryon og Selene, der kastes ud i en episk rejse for at redde deres verden, Heryon, fra en invasiv, teknologi-baseret trussel kaldet Archelites. Samtidig står de over for en mystisk sygdom, Corrosion, som truer med at udslette deres folk. Det er en klassisk fortælling om kampen mellem teknologi og natur, kærlighed og opofrelse, og det er tydeligt, at udviklerne har lagt vægt på at levere en historie med følelsesmæssig dybde.
Desværre er dialogerne ofte ujævne, og stemmeskuespillet kan være inkonsistent. Der er øjeblikke af stærk narrativ intensitet, men de undermineres ofte af stive animationer og en skæv pacing, der gør det svært at blive fuldstændigt opslugt af historien.
Gameplay: Ambitiøst, men ujævnt
Kampsystemet i Edge of Eternity er et af spillets stærkere elementer. Det blander turbaseret kamp med positionering på et heksagonalt gitter, hvilket tilføjer en taktisk dimension, der skiller det fra traditionelle JRPG’er. Spilleren skal nøje overveje karakterernes placering og angrebsrækkevidde for at maksimere effektiviteten i kampene.
Dog kan tempoet i kampene føles langsomt, især i de mange tilfældige kampe, der hurtigt kan blive en monoton opgave. Balanceringen af sværhedsgraden varierer også, hvilket kan føre til frustration – nogle fjender føles som unødigt lange kampe uden en reel belønning.
På PS5 er der implementeret hurtigere loadtider, hvilket hjælper på den generelle flow, men spillets tekniske begrænsninger skinner stadig igennem. Animationer og brugerflade føles klodsede, og tekniske fejl, som grafikglitches og pludselige frame rate-dyk, kan bryde indlevelsen.
Verden: Smuk, men tom
Heryon er uden tvivl en visuelt imponerende verden, især når man tænker på spillets indieoprindelse. Store åbne områder, frodige landskaber og unikke regioner giver indtrykket af en levende verden, der venter på at blive udforsket. Desværre føles disse områder ofte tomme og mangler den interaktivitet og dybde, der kendetegner de bedste JRPG’er. Mange sideaktiviteter er basale og tilføjer kun lidt til den samlede oplevelse.
Musikken, komponeret af den legendariske JRPG-komponist Yasunori Mitsuda (Chrono Trigger, Xenogears), er et højdepunkt. Soundtracket formår at indfange både det episke og det intime i spillets stemning, og det hæver oplevelsen betragteligt.
Teknisk ydeevne: Et skridt frem, men ikke nok
På PS5 drager Edge of Eternity fordel af opdateret grafik og hurtigere loadtider, men det formår stadig ikke helt at maskere spillets tekniske mangler. Karaktermodeller og teksturer ser datede ud, og animationerne mangler flydende bevægelser. Derudover er spillets brugerflade overfyldt og kan være svær at navigere.
De tekniske problemer er mindre alvorlige end på tidligere platforme, men de føles stadig som en påmindelse om spillets beskedne budget og skaleringsambitioner.
Konklusion: Et hjertevarmt, men fejlbehæftet forsøg
Edge of Eternity er et spil, der stræber højt og leverer en oplevelse, der vil appellere til hardcore JRPG-fans med en forkærlighed for nostalgi og klassiske rollespilselementer. Det er et beundringsværdigt projekt fra et lille studie, og deres passion for genren er tydelig gennem hele spillet. Dog kan de tekniske fejl, ujævne narrativ og monotone gameplay-øjeblikke gøre det svært at anbefale spillet til alle.
Hvis du kan se igennem dets fejl og sætte pris på ambitionen bag, er der en solid JRPG-oplevelse at finde her. For alle andre er det måske bedst at vente på en opdatering eller udforske andre titler i genren.