Sonic Frontiers markerer en milepæl i Sonic-universet, da det første forsøg på at bringe den ikoniske blå pindsvin ind i en åben verden. Spillet lover en blanding af klassisk Sonic-action og moderne open-world-elementer. Efter mange års inkonsekvente udgivelser er forventningerne høje. Men lever Sonic Frontiers op til sit potentiale? På PlayStation 5 præsenterer spillet en oplevelse fyldt med både højdepunkter og skuffelser.
Gameplay: En blanding af nyt og gammelt
Det mest iøjnefaldende ved Sonic Frontiers er overgangen til en åben verden, eller “åbne zoner”, som Sega kalder det. Spilleren bliver kastet ind i fem vidtstrakte områder, hver med deres unikke tema og udfordringer. Disse områder er fyldt med platformelementer, gåder, minibosser og samleobjekter. Selvom friheden til at udforske i høj fart er forfriskende, kan det ofte føles, som om der mangler en klar retning eller formål.
Gameplayet er opdelt i to primære dele: den åbne verden og de klassiske “Cyber Space”-niveaus, som er korte, lineære baner inspireret af tidligere Sonic-spil. Mens Cyber Space-niveauerne tilbyder et nostalgisk pust og en mere fokuseret oplevelse, er deres styring ofte unøjagtig og frustrerende, især når man forsøger at perfektionere løb og samle alle bonusobjekter.
Den åbne verden giver et godt flow i Sonic’s fart, men har en tendens til at føles tom og gentagende over tid. Platformsektionerne virker ofte tilfældigt placeret, hvilket kan bryde fordybelsen. Trods disse problemer er følelsen af at suse gennem områderne og kæmpe mod gigantiske fjender en spændende oplevelse.
Grafik og præstation: Blandet visuel kvalitet
På PS5 kan Sonic Frontiers prale af en forbedret opløsning og 60 FPS-performance mode, der gør spillet glattere og mere responsivt. De åbne zoner har deres øjeblikke af skønhed, især med lyssætningen og nogle af de naturlige omgivelser. Dog føles verdenene ofte sterile og mangler detaljer. Dette skyldes til dels de gentagne teksturer og manglen på variation i miljødesign.
Karaktermodellerne, især Sonic selv, ser skarpe og veludførte ud. Men visuelle glitches, som pop-ins af objekter og pludselige skift i skygger og teksturer, er hyppige og trækker ned i oplevelsen. På en kraftfuld konsol som PS5 er det en skuffelse, at spillets visuelle præsentation ikke er mere poleret.
Lyd: Fantastisk musik, men blandet stemmeskuespil
Musikken i Sonic Frontiers er en af spillets stærkeste sider. Den skifter mellem afslappende melodier i de åbne zoner og energiske, elektroniske beats i Cyber Space-niveauerne. Den episke bosskampmusik, med vokal og intensitet, giver spillet et ekstra lag af drama og spænding.
Stemmeskuespillet er imidlertid en blandet fornøjelse. Roger Craig Smith leverer en solid præstation som Sonic, men dialogen er ofte stiv og mangler karisma. Historien, som forsøger at være mere seriøs end tidligere Sonic-spil, rammer sjældent sit emotionelle mål og føles ofte rodet.
Indhold og levetid: Rigeligt at lave, men med gentagelser
Sonic Frontiers byder på mange timers indhold. Ud over hovedhistorien er der sidemissioner, gåder og muligheden for at forbedre Sonic’s færdigheder og egenskaber. Men mange af opgaverne føles som fyldstof, der gentager sig selv på tværs af zonerne. For spillere, der elsker at samle alt, er der masser at tage sig til, men for andre kan det hurtigt blive ensformigt.
Konklusion: Et modigt, men ufuldendt skridt fremad
Sonic Frontiers er et modigt forsøg på at genopfinde Sonic-serien og bringe den ind i moderne gaming. Overgangen til en åben verden føles til tider som en perfekt match for Sonic’s hurtige gameplay, men manglen på polering, inkonsekvent styring og den tomme verden holder det tilbage fra at nå sit fulde potentiale.
For dedikerede Sonic-fans er der masser at nyde, og det viser lovende skridt for fremtiden. Men for nye spillere eller dem, der søger en helstøbt åben verdensoplevelse, er spillet en blandet fornøjelse.